Mest læste i dag
I år kommer Danmark til at være repræsenteret med fem cykelryttere, når årets første Grand Tour, Giro d'Italia, bliver skudt i gang. Det sker lørdag, hvor den første etape bliver afviklet.
Selvom der er få dage til, at løbes sættes i gang, er det først nu, at alle hold har bekræftet deres ryttere. Derfor står det også klart, at der i alt vil være fem danske ryttere med i feltet i år. Det skriver Ritzau.
Helt konkret vil der være tale om Michael Valgren og Mikkel Honoré, som begge kører for EF Education. De har otte ryttere med til den italienske Grand Tour og to af disse pladser er gået til hhv. Honoré og Valgren.
Derudover har UAE Team Emirates valgt at udtage Mikkel Bjerg, der kommer til at fungere som hjælperytter for Tadej Pogacar. Det bliver en stor opgave, da målet for den slovenske stjerne er at løbe med den samlede sejr.
Samtidig kommer der også til at være to debutanter med i årets felt. Både Tobias Lund Andresen og Alexander Kamp har fået muligheden for at deltage ved deres første Giro d'Italia.
Kamp, der er en del af det schweiziske Tudor-hold, har gjort sig bemærket ved at vinde DM på landevej i både 2016 og 2022. Målet for Tudor-holdet er, at de skal vinde en eller flere etaper under dette års italienske Grand Tour.
Tobias Lund Andresen blev først udtaget hos DSM mandag, hvilket sker på baggrund af hans store succes i Tyrkiet Rundt, hvor det blev til intet mindre end tre etapesejre. Det betyder, at han nu får lov til at deltage i sin første Grand Tour.
Denne udgave af Giro d'Italia begynder i Venaria Reale på lørdag og slutter i Rom 26. maj.
Fodbold
Tennis