Giver stort hint: Det skal Mark Cavendish nu

Af: Emil Martesen

|

12/11/2024 17:54

Cykling
Foto: Tim de Waele/Getty Images
Foto: Tim de Waele/Getty Images
Det skal Mark Cavendish nu.

Mest læste i dag

Mark Cavendish står som en af historiens største sprintere og vil for altid blive husket som den mest vindende rytter i Tour de France med 35 etapesejre.

Hans afslutning på karrieren kom med en sidste triumf ved Tour de France Prudential Singapore Criterium, hvor han efterlod sine fans og følgere med et mindeværdigt farvel.

Omgivet af medryttere og en æresvagt inden løbets start kørte Cavendish en følelsesladet sidste spurt, præget af den samme energi og dedikation, der har gjort ham til en legende inden for cykelsporten.

Selv lagde han ikke skjul på, at han ikke kunne have ønsket sig en bedre afslutning.

I en sidste sprint demonstrerede han endnu engang sin ikoniske styrke, og på trods af en pause siden sommerens Tour de France følte han sig stadig tvunget til at levere en værdig præstation, selvom konkurrencen var hård.

Det skal han nu

Cavendish ser tilbage på en karriere med imponerende 55 etapesejre og fire pointsejre i de tre Grand Tours.

Udover et hav af sejre på landevejen, så har han også præsteret på banen med flere verdenstitler, en Commonwealth-guldmedalje og en olympisk sølvmedalje.

Men selvom cyklen nu parkeres, er Cavendish fast besluttet på at blive i sporten:

"Det har så meget potentiale som sport, som transportform, som tidsfordriv. Jeg tror virkelig på dette, og jeg har altid troet på dette, og jeg prøver at gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe dette fremad. Det stopper ikke, selvom jeg ikke cykler mere. Faktisk kan jeg måske lægge mere ind i det nu. Jeg ser virkelig frem til, hvad resten af ​​min karriere byder på, bare ikke på cyklen", lyder det fra ham ifølge cityam.com.

Så selvom det endnu ikke er fastlagt, hvad der skal ske for den altid vindende Mark Cavendish, så kunne det meget vel være, at han fortsatte i cykelsporten.