Intensitet forude for rytterne
Lige nu læser andre
Efter en intens første uge i Tour de France ser Tadej Pogacar frem mod en ny runde af bjergudfordringer, og han forventer, at det bliver udslagsgivende for klassementet.
Selvom sloveneren mistede den gule trøje til irske Ben Healy før hviledagen, er han ikke nervøs.
Det gør ikke så meget, for vi er tæt, og mine hovedrivaler er stadig lidt bagud,” siger han og tilføjer med et smil: “Forhåbentlig er Ben lidt træt efter alle de udbrud.
Hautacam og Tourmalet venter
Ugen starter med en flad sprinteretape, men derefter går det løs i Pyrenæerne. Torsdag slutter etapen på mytiske Hautacam, hvor Jonas Vingegaard sejrede i 2022, og fredag venter en 13 kilometer lang bjergenkeltstart til Peyragudes.
Læs også
Lørdagens etape er en brutal test over blandt andet Col du Tourmalet med afslutning på Superbagneres.
Jeg ser især frem til Hautacam og enkeltstarten. Denne uge er næsten lige så hård som den første, og vi kommer til at se store forskelle i klassementet, forudser Pogacar.
Mærket af holdkammerats exit
Et af ugens store tab for UAE Emirates var exit’en af João Almeida, der måtte udgå med brækkede ribben efter et styrt.
Tourens anden uge er en dag kortere end normalt, men ifølge Pogacar kommer den til at gøre ondt at komme igennem.