Irriteret Jonas Vingegaard slår alarm i opsigtsvækkende interview: "Det er et meget stort problem..."

Af: Emil Martesen

|

13/03/2025 08:37

Cykling
Foto: photofort 77 / Shutterstock.com
Foto: photofort 77 / Shutterstock.com
En irriteret Jonas Vingegaard slår alarm i et opsigtsvækkende interview.

Mest læste i dag

Man skulle tro, at Jonas Vingegaard stadig var ved at ryste de sidste spor af sit voldsomme styrt i Baskerlandet af sig.

Men nej, den danske cykelstjerne er allerede tilbage på sadlen, som var intet sket.

Med en sejr i Tour of the Algarve har han sat en fed streg under, at han mener det alvorligt i denne sæson. Og nu er han i gang med Paris-Nice, hvor ambitionerne er lige så store som altid.

Men selvom formen er, hvor den skal være, er der stadig ting, der skal rettes op på efter sidste års mange uheld.

Det skriver mediet wielernieuws.be.

Sidste år var mildest talt en tumultarisk affære for Visma-Lease a Bike-holdet.

Wout van Aert tog flere tunge fald, og Vingegaard selv fik en voldsom flyvetur i Baskerlandet, som han mirakuløst slap fra uden fatale konsekvenser.

Men det kunne være gået helt galt.

Derfor er han heller ikke i tvivl, da snakken falder på sikkerheden i moderne cykelløb.

"Det er et meget stort problem", slår han fast i et interview med Het Nieuwsblad og påpeger, at han selv var tæt på at betale den højeste pris for et sportens barske realiteter.

En af de mest omdiskuterede løsninger er at begrænse accelerationerne, så rytterne ikke opbygger så store hastigheder, men den danske stjerne er skeptisk.

"Det tvivler jeg på", siger han. For ham ligger problemet et andet sted: i rytternes adfærd og i løbsarrangørernes beslutninger.

For mange ryttere kører uden respekt

Det er nemlig ikke kun vejenes beskaffenhed, der bekymrer Vingegaard.

Han mener også, at rytterkulturen har ændret sig, og at der simpelthen kæmpes om positioner, hvor det slet ikke er nødvendigt.

"Det var også mærkbart i Tour of the Algarve: Nogle gange kæmper vi om positionen ind mod et sving, der ikke fører nogen vegne. Nogle gange er der for lidt respekt", siger han og trækker også Van Aerts styrt i Dwars door Vlaanderen frem som eksempel.

"For mange ryttere kører, som om der ikke er bremser på en cykel".

En ting er sikkert: Jonas Vingegaard er tilbage i topform, men han lægger ikke skjul på, at cykelsporten har et alvorligt sikkerhedsproblem. Spørgsmålet er, hvem der skal tage ansvaret for at løse det.