Mest læste i dag
Den danske cykelrytter har haft en fremragende sæson. Han har igen formået at bevise, at han er en af de bedste cykelryttere i verden.
Dette har han også fået cykelverdenens bevis på, da han blev kåret som vinder af Velo d'Or. Det er en pris, der kan sammenlignes med fodboldens Ballon d'Or, og derfor gives til årets bedste cykelrytter.
Men nu kan han også bryste sig af at have fået en plads på en helt særlig liste. 'Årets sportsperson i Europa' er nemlig blevet udpeget af 27 nyhedsbureauer i fællesskab. Det skriver B.T.
Der er mange europæiske atleter, der har opnået noget helt særligt i denne sæson. Det kan man roligt sige, at Novak Djokovic har gjort, da han i år har vundet tre ud af fire Grand Slam-turneringer. Dertil vandt han også ATP-sæsonfinalerne i Torino.
Med denne kåring kan han nu bryste sig af at være den kun anden person til at opnå denne hæder fem gange. Den eneste anden atlet, der har gjort dette, er Roger Federer, som sidste år valgte at indstille sin karriere.
Ikke desto mindre har Vingegaard formået at få sneget sig med i top-10. Det skyldes naturligvis særligt, at han vandt Tour de France og kørte sig til en samlet 2.-plads i Vuelta a España. Hele top 10-listen kan du se herunder:
Novak Djokovic (Tennis)
Max Verstappen (Formel 1)
Armand Duplantis (Stangspring)
Erling Haaland (Fodbold)
Nikola Jokic (Basketball)
Iga Swiatek (Tennis)
Johannes Thingnes Bø (Skiskydning)
Femke Bol (Hækkeløb)
Marco Odermatt (Skiløb)
Jonas Vingegaard (Cykling)
Djokovic var klar vinder af den flotte titel, da han fik 178 point. Hans forfølger, Max Verstappen, fik 150 point. Vingegaard fik en del mindre end dette, da han måtte nøjes med 40 point.