Mest læste i dag
Jonas Vingegaard har fået en rigtig god start på denne sæson, da han for anden dag i træk var den første mand over målstregen i det spanske etapeløb O Gran Camiño.
Derfor kan han bryste sig af at have vundet både 2. og 3. etape i det spanske løb. 1. etape vandt han ikke, men det har ikke gjort den store forskel for ham, da denne etape endte med at blive neutraliseret.
Hertil har han også formået at udbygge sit forspring i det spanske løb, hvorfor han er godt på vej mod at forsvare sin titel. Sidste år formåede han at vinde O Gran Camiño i overlegen stil, hvilket han potentielt også kan ende med at gøre i år.
Den danske stjerne valgte at stå til på den sidste stigning på etapen, hvilket også var forventet. Her stak han og kørte alene op til Pablo Castrillo, som han kørte sammen med i nogle kilometer.
Til sidst satte Vingegaard sit angreb ind på den tydeligt trætte Castrillo, hvilket han besluttede sig for at gøre på nedkørslen. Derfor nåede han at køre alene over en distance på hele 12 kilometer, inden han kunne krydse målstregen.
Det var bestemt ikke en nem opgave for den danske Visma-stjerne, som var nødt til at bruge kræfter på at træde i pedalerne. Det meste af indkørslen til målet foregik nemlig i stiv modvind, hvilket ikke er nemt, når man er på egen hånd.
Efter at have tabt tid til forfølgerne på den første del af indkørslen lykkedes det for Vingegaard at stabilisere sit forspring. Med fem kilometer til mål havde han omkring 25 sekunder ned til de nærmest forfølgere.
Efter lørdagens etape har Vingegaard skabt sig et forspring på 1 minut og 13 sekunder til nærmeste rival, som er Egan Bernal. Derfor befinder han sig i en god position forud for sidste etape, der køres søndag.
Fodbold
Tennis