Mest læste i dag
Ganske vist har Jonas Vingegaard et klart mål om at vinde Tour de France i denne sæson, men det betyder ikke, at han ikke vil give sig fuldt ud i sæsonens andre løb.
Det beviste han fredag, hvor han sikrede sig sejren på 2. etape af O Gran Camiño. Dermed har den danske stjerne også fået en rigtig god start på denne sæson, da det var den første gældende etape.
1. etape af det spanske løb blev nemlig neutraliseret på grund af vind. Derfor valgte Vingegaard at spare lidt på sine kræfter, da hans tid alligevel ikke ville være gældende.
De ekstra kræfter brugte han i stedet fredag, hvor han kunne køre over målstregen som den første rytter. Efter sejren brugte han sit vinderinterview på at sige tak til sit hold.
"Det var rigtig fed sejr. Jeg er meget glad for dagen og for mit hold. Vi gjorde alt arbejdet i dag. De gjorde det fantastisk. Jeg vil gerne takke dem. Jeg er glad for at kunne betale det hele tilbage. Det var en hård og kold dag, og vi er glade," sagde han ifølge TV 2 Sport.
"Jeg er meget glad for at være her. Det er et fedt løb. Det er min fjerde etapesejr her, og jeg er meget glad for at tage sejren. Jeg ser frem til de kommende dage."
Den danske stjerne kan nu glæde sig over, at han kan iføre sig den gule trøje til 3. etape af det spanske løb. Han er dog nødt til at holde fart i pedalerne, hvis han skal holde fast i sin 2.-plads.
Nærmeste forfølger er Egan Bernal fra Ineos Grenadiers, som har 24 sekunder op til Vingegaard. Det er en forholdsvis fornuftig, men ikke meget skal gå galt, før hullet er blevet lukket.
Fodbold
Tennis