Mads Pedersen vinder flot pris

Af: Nicolai Busekist

|

21/02/2024 08:04

Den danske stjerne har fået en god start på denne sæson, og nu har han fået endnu mere at glæde sig over.

Mest læste i dag

Mads Pedersen har god grund til at smile for tiden. Ikke nok med, at han har fået en rigtig god start på denne sæson, så han er også blevet kåret som vinder af en rigtig flot pris.

Ved en prisuddeling tirsdag blev han af Danmarks Cykle Union (DCU) kåret som 'Årets mandlige cykelrytter' i 2023. Den kvindelige udgave af prisen blev givet til Cecilie Uttrup Ludwig.

Det er naturligvis ikke uden grund, at netop Mads Pedersen er blevet kåret som vinder af denne pris. Tværtimod skyldes det, at den danske Lidl-Trek-rytter kan se tilbage på et meget stærkt i 2023.

Han gjorde sig bemærket flere gange i løbet af sæsonen, hvilket blandt andet omfattede Tour de France, hvor han vandt flere etaper. Desuden kørte han sig også til etapesejre ved både Giro d'Italia og Paris-Nice.

Det er dog ikke alt, for han vandt også PostNord Danmark Rundt. Selvom det halve ville være nok til at kalde det for en succesfuld sæson, så er det ikke alt. Han sikrede sig også topplaceringer i løb som Paris-Roubaix, Milano-Sanremo og VM i landevejscykling.

Det høje niveau har han taget med sig ind i 2024, hvilket har betydet, at han har fået en rigtig god start på sæsonen. Indtil videre er det nemlig blevet til hele fire etapesejre, to grønne trøjer samt en samlet sejr i både Étoile de Bessèges og Tour de la Provence.

Mads Pedersen kan også glæde sig over, at det 17-årige talent Albert Philipsen er blevet kåret som 'Årets talent' af DCU. Næste år bliver han nemlig en del af Lidl-Trek, hvorfor de to danskere bliver holdkammerater.

På trods af sin unge alder viste Albert Philipsen et højt niveau i 2023, hvor han viste sig frem på både landevej og mountainbike. Blandt andet blev han U19-verdensmester i linjeløb og U19-europamester i enkeltstart sidste år.