Mest læste i dag
På det seneste har der været en del drama omkring cykelholdet Quick-Step, hvilket Julian Alaphilippe og hans kæreste Marion Rousse har været hovedpersoner i. De har nemlig begge fået en hård medfart af holdchef Patrick Lefevere.
Det hele startede med, at Lefevere valgte at lange ud efter både Rousse og Alaphilippe, men det ville førstnævnte ikke finde sig i. Derfor besluttede hun sig for at svare igen.
Derfor har der naturligvis også været stor interesse for, hvorvidt Kasper Asgreen har en holdning til det. Det har han, men det er ikke noget, som han har lyst til at tale med medierne om det.
"Selvfølgelig har jeg en mening om det," siger Asgreen i et videoopkald med den danske presse ifølge B.T.
"Men jeg synes ikke, at den slags skal tages i medierne. Så jeg vil helst undgå at bidrage til nogle former for videre diskussion. Det burde holdes internt, så jeg vil ikke bidrage til det."
Det hele begyndte, da Lefevere besluttede sig for at lange ud efter Rousse. Det gjorde han ved at beskylde hende for, at Alaphilippe ikke har leveret gode resultater de seneste år.
"For mange fester og for meget alkohol. Marion har en stor indflydelse på ham. Måske for stor," lød det fra ham.
Det var Rousse dog slet ikke tilfreds med, hvilket fik hende til at tage til genmæle på de sociale medier. Her skrev hun blandt andet, at det var 'uacceptabelt at angribe vores privatliv'.
Efterfølgende har Lefevere forsøgt at undskylde, men om det er nået frem til Rousse og Alaphilippe, vides ikke. På den anden side gjorde han det klart, at han har tilladelse til at sige, hvad han vil. Det er nemlig ham, der betaler Alaphilippes løn - og den er ikke i den lave ende.
Fodbold
Tennis