Mest læste i dag
Jonas Vingegaard har allerede bevist, at han er en af de bedste cykelryttere i verden. Det ændrer dog ikke på, at der er andre ting, som han ønsker at opnå i sin karriere.
Selvom han ønsker at prøve kræfter med andre ting, er han dog ikke villig til at gamble med Tour de France. Dette er der naturligvis flere forskellige årsager til.
Det er det største cykelløb i verden, hvorfor det også er her, at alle sponsorer gerne vil have deres ryttere vist frem. Derfor er det også svært at forestille sig, at Vingegaard får lov til at droppe det franske etapeløb.
Som følge af dette, er der heller ikke nogen udsigt til, at han i de nærmeste år skal køre Giro d'Italia i samme år som Tour de France. Det handler ganske enkelt om, at han ikke vil risikere at kompromittere sin form til Tour de France.
Selvom det ikke kommer til at ske i den nærmeste fremtid, vil han dog ikke udelukke, at det kan komme på tale først. Inden han kaster sig ud i det, ønsker han dog at prøve kræfter med en generalprøve med kombinationen Tour de France og Vuelta a España først.
"Før jeg vil gøre forsøget, vil jeg se, om jeg kan holde det samme niveau i Vueltaen, som jeg har haft i Touren," siger han til Ekstra Bladet, og fortsætter:
"Hvis det ikke er muligt at holde niveauet der, så tror jeg ikke, at det vil komme til at ske. Men hvis det er muligt, så vil jeg i fremtiden se det som en mulighed."
Det kommer dog ikke til at ske i næste sæson. Her er det allerede blevet afsløret, at Jumbo-Visma, som i næste sæson skifter navn til Visma - Lease a Bike, kører med Wout van Aert som kaptajn i Giroen.
Fodbold
Tennis