Til sommer skal Jonas Vingegaard igen forsøge at vinde Tour de France. Det bliver dog en kende anderledes for den danske stjerne i næste udgave af det franske etapeløb.
Det skyldes, at han må undvære flere af sine hjælperyttere. Blandt andet må han klare sig uden Nathan Van Hooydonck, som har indstillet sin karriere efter et biluheld. Hertil kommer han heller ikke til at få selskab af Wout van Aert.
I de to seneste år har Van Aert været en meget vigtig hjælperytter for den danske stjerne. Derfor er det naturligvis også et stort tab for ham, hvilket han også selv har udtalt sig om.
I den kommende sæson har Van Aert dog andre planer. Det har betydet, at han har været nødt til at vælge Tour de France fra. Det skyldes i høj grad, at han har valgt at fokusere på Giro d'Italia som sit helt store mål i næste sæson.
Til trods for, at det har været en svær beslutning, er han dog glad for at slippe for én ting. Han kommer nemlig ikke til at savne spørgsmålene om hans loyalitet overfor Vingegaard.
Det forklarer han med et glimt i øjet og et smil på læben til TV 2 Sport, da de spørger ind til hans beslutning om at droppe Tour de France.
"Jeg var faktisk lidt træt af alle de her spørgsmål fra de danske medier, så derfor tog jeg beslutningen (om ikke at køre Touren, red.)," siger han til TV 2 Sport, og fortsætter:
"Jeg har prøvet at finde en Grand Tour uden den danske rytter (Vingegaard, red.) på holdet."
Om han er tilbage på holdet i Tour de France i 2025-sæsonen, vides naturligvis ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han beslutter sig for dette, efter at have kørt Giro d'Italia næste år.