Af: Nicolai Busekist
|
01/07/2024 08:43
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard har ikke haft den bedste optakt til Tour de France i år. Det kan man ikke komme udenom. Derfor har der også været stor tvivl om, hvilken form han ville være i år.
Denne tvivl har han gjort til skamme, da han ikke udviste problemer med at følge med Tadej Pogacar på 2. etape. Her stak den slovenske stjerne pludselig af fra feltet, men Vingegaard hægtede sig på.
Efter etapen lagde den danske stjerne ikke skjul på, at han var rigtig glad for, at han var i stand til at følge med. Det er naturligvis også noget, der tegner positivt for resten af løbet. Det vidner nemlig om, at han helt afgjort er med i kampen om at vinde Tour de France for tredje gang i træk.
"Det var vigtigt at se, hvor jeg stod henne. Vigtigt at jeg kunne følge med. Det var nok en af de dage vi frygtede jeg kunne tabe tid," sagde Vingegaard ifølge B.T. efter etapen.
"Vi tænkte også, at jeg ville tabe noget tid her i starten, men nu er jeg i samme tid som Pogacar. Det er en sindssyg god start for os. Det giver forhåbninger til resten af Tour de France."
Der har været skrevet rigtig mange artikler om Vingegaards mange skader, som han pådrog sig, da han var ude for et slemt styrt under Baskerlandet Rundt. Derfor er der også mange, der er overraskede over at se ham præstere på dette niveau.
Efter etapen slog Vingegaard fast, at han faktisk også selv var overrasket over, at han var i stand til at levere på dette niveau.
På mandagens etape er der ikke lagt i ovnen til endnu en kamp mellem de to stjerner. Derimod er der tale om en etape, der ligger op til, at der kommer til at være kamp mellem sprinterne.
Fodbold
Tennis