Jonas Vingegaards træner var ikke i tvivl: Kunne mærke det på hospitalet

Af: Nicolai Busekist

|

02/06/2024 09:45

Cykling
Foto: Lecker Studio / Shutterstock.com
Foto: Lecker Studio / Shutterstock.com
Jonas Vingegaards træner kunne mærke det allerede, da han besøgte den danske cykelrytter på hospitalet efter det voldsomme styrt under Baskerlandet Rundt.

Mest læste i dag

Den 4. april var Jonas Vingegaard ude for et meget alvorligt styrt under Baskerlandet Rundt. Det betød ikke blot, at han måtte forlade det spanske etapeløb på 4. etape. Det betød også, at han måtte tilbringe omtrent to uger på et hospital i Spanien.

Efter hans styrt kom det frem, at han havde brækket sit kraveben, flere ribben samt punkteret en lunge. Derfor begyndte der også hurtigt at melde sig tvivl om, hvorvidt han ville nå at blive klar til dette års Tour de France. Og det er der fortsat.

Team Visma - Lease a Bike har fortsat ikke bekræftet, hvorvidt han kommer til at deltage eller ej. Hvad der til gengæld står klart er, at han er meget målrettet og ivrig efter at blive klar til at forsvare sidste års samlede sejr.

Ifølge hans træner, Tim Heemskerk, gik der ikke lang tid, inden Vingegaard begyndte at rette fokus mod Tour de France. I et interview med TV 2 Sport fortæller Heemskerk, at han kunne mærke på den 27-årige dansker, at han var motiveret, da han besøgte ham på hospitale.

"Han var allerede motiveret, da jeg besøgte ham på hospitalet - det var to dage før, at han blev udskrevet. Jeg kunne allerede mærke der, at der var en slags motivation for at komme til Touren, siger han til TV 2 Sport.

"Men vi vidste ikke, hvordan det ville blive de næste to/tre uger. Siden beskeden, han gav - at han var i stand til at træne udenfor - sagde han til sig selv: 'Jeg vil virkelig prøve at komme til Touren'. Der er en ild i Jonas."

Han slår også fast, at han aldrig har oplevet noget lignende, som det danskeren er i gang med. Med andre ord, så har Heemskerk aldrig set en rytter komme tilbage på denne måde efter et voldsomt styrt.