Af: Jesper Bengtson
|
11/06/2024 16:31
Mest læste i dag
Tour de France nærmer sig med hastige skridt, og faktisk er der kun omkring tre uger til, at det store etapeløb skydes i gang.
Årets muligvis mest stillede Tour-spørgsmål er, hvorvidt den danske stjerne, Jonas Vingegaard, stiller til start.
Det er ikke nogen hemmelighed, at danskeren og holdkammeraten, Wout van Aert, som også har været involveret i et slemt styrt, kæmper for at komme i topform, inden løbet går i gang - for hvis de ikke er på 100 procent, deltager de ikke.
Det har deres hold, Team Visma - Lease a Bike, tidligere meldt ud.
Ifølge holdets sportsdirektør, Grischa Niermann, er de to Visma-stjerner stadig ikke der, hvor de bør være. I et interview med Het Nieuwsblad har han udtalt følgende:
"De er ikke, hvor de burde være, nej. Ellers ville det have været sikkert (at de stiller fra start i Tour de France, red.)."
Vingegaard skulle egentlig have deltaget i Criterium du Dauphiné, men styrtet har gjort, at han måtte aflyse. I stedet er han kommet på træningslejr i Alperne:
"De forbereder sig, og det går godt, men det er ikke på samme niveau, som de var for præcis et år siden," lød det fra Niermann.
Visma-holdet har også andre udfordringer.
For nylig styrtede både Dylan van Baarle og Steven Kruijswijk så slemt under Criterium du Dauphiné, at de ikke kommer til at deltage i Tour de France.
Med det store etapeløb lige om hjørnet er spørgsmålet, om Vingegaard og Van Aert kan overkomme deres fysiske udfordringer og genvinde deres form i tide.
Holdets og cykelsportens fans verden afventer spændt en afgørelse på, om de to nøglefigurer kan deltage og præstere på det tårnhøje niveau, de tidligere har gjort.
Fodbold
Tennis