Af: Nicolai Busekist
|
12/07/2024 13:55
Mest læste i dag
Det er stadig Tadej Pogacar, der er iført den gule trøje, men det kan nå at ændre sig endnu. Jonas Vingegaard har i hvert fald vist, at han ikke blot er kommet for at være med - han er kommet for at vinde.
Det gjorde den danske stjerne klart på 11. etape, hvor han ikke blot indhentede Pogacar, der havde skabt et stort hul. Han formåede også at krydse målstregen før den slovenske stjerne, hvilket helt afgjort også har været en psykologisk sejr for Vingegaard.
Efter etapen gav Pogacar et interview, som Lance Armstrong ikke gav så meget for. Den amerikanske legende gjorde det klart, at han ikke kan forstå, hvordan Pogacar kunne beskrive onsdagens etape som 'en god dag'.
"Han havde vrangforestillinger. Han sagde i interviewet, at det var en god dag. Jeg ved ikke, hvordan nogen ser tilbage på sådan en dag og siger, at det var en god dag. Det var det ikke, " sagde Lance Armstrong i sin podcast 'The Move'.
De seneste år har Armstrong brugt sin podcast til at analysere hver etape af Tour de France, og det gør han også i år. I podcasten har han også afsløret, at han mener, at momentum skiftede fra Pogacar til Vingegaard på 11. etape.
Det var ellers Pogacar, der satte et angreb ind på stigningen Puy Mary, hvor han formåede at skabe et forspring på cirka 35 sekunder ned til Vingegaard. Den danske stjerne var dog ikke klar til at give op, hvorfor han fik ham hentet og slog ham endda i spurten.
Vingegaard var tydeligt berørt efter sin etapesejr, hvorfor han straks ringede til sin hustru Trine. Det skyldes naturligvis, at han for få måneder siden var ude for karrierens værste styrt, der kostede ham flere uger på et spansk hospital.
Fodbold
Tennis