Af: Nicolai Busekist
|
08/02/2024 11:08
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan vise sig at blive svært for Jonas Vingegaard at vinde Tour de France for tredje gang i træk. Til sommer kan han nemlig se frem til at få hård konkurrence fra flere ryttere.
Først og fremmest vil Tadej Pogacar igen være klar til at gå efter sejren. Det samme gør sig gældende for Primoz Roglic, der har valgt at forlade Team Visma - Lease a Bike i sin jagt på triumf ved det franske etapeløb.
Ikke nok med det, så kan han også se frem til at skulle konkurrere med Remco Evenepoel. Den belgiske stjerne kommer nemlig til at deltage i løbet for første gang, og bliver af mange betragtet som potentiel vinder.
Hvis man spørger Lance Armstrong, så er der dog ikke den store chance for, at det kommer til at ske. Det fortæller han i sin podcast 'The Move', hvor han slår fast, at han end ikke tror, at han slutter på podiet.
"Podiet kommer ikke til at blive en realitet i hans første deltagelse. Touren er ikke Vueltaen eller et hårdt endagsløb. Det er et helt andet bæst," siger han ifølge In de Leiderstrui.
Det er noget, der kan vise sig at være godt nyt for Vingegaard. Det vil betyde, at der er en mindre at bekymre sig om, når han skal forsøge at vinde Tour de France igen.
Til trods for dette, så bliver det stadig en stor opgave for den danske stjerne. Især Roglic siges at gå benhårdt efter at vinde det franske løb i denne sæson. Det skyldes naturligvis, at det er den eneste Grand Tour, som han mangler at vinde.
Fodbold
Tennis