Af: Nicolai Busekist
|
29/12/2023 08:00
Mest læste i dag
Mads Pedersen har flere gange bevist, at han er blandt de bedste cykelryttere i verden. Men det betyder bestemt ikke, at han kun har sig selv for øje. Dette er også noget, som han har vist flere gange i løbet af 2023.
Og nu har han også vist, at han er rigtig god til at bakke op om sine holdkammerater. I hvert fald er han kommet med en stor hyldest af Mattias Skjelmose, som han cykler sammen med på Lidl-Trek.
"Der er en stor leder gemt i Mattias, og han har i år udviklet sig endnu mere i dén rolle. Det er dét, der gør mig gladest ved at køre cykelløb med ham. Jeg kan se, at hver gang han kører, så lærer han noget nyt," siger han til TV 2 Sport i Play-programmet ’Året, hvor dansk cykelsport gik amok’.
Skjelmose fik i år sin debut i Tour de France, hvilket ikke gik helt, som han havde håbet på. Alligevel blev det et stort skridt i den rigtige retning. Desuden fik han bevist, at han er i stand til at lege med blandt de absolut bedste.
Og netop derfor føler Pedersen sig også overbevist om, at Skjelmose i fremtiden vil være i stand til at vinde Tour de France. Han tror endda, at det er muligt at opnå dette indenfor blot to til tre år.
"Det gør mig sindssygt glad at være med på hans rejse, for jeg ser noget enormt stort i Mattias. Hvis jeg kunne spille på, at Mattias om to-tre år vinder den dér (han kigger på et billede af Jonas Vingegaards gule trøje i Tour de France, red.), så havde jeg gjort det. Og det er med det samme," siger Mads Pedersen.
Fodbold
Tennis