Mest læste i dag
Søndag kunne Mads Pedersen lade sig kåre som vinder af det franske etapeløb Etoile de Bessèges. Det blev gjort muligt efter et højt niveau på samtlige etaper. Det hele blev rundet af med en enkeltstart, hvor han også leverede en flot indsats.
Ikke nok med det, så var han også i stand til at vinde løbets pointtrøje. Det var hjulpet godt på vej af det faktum, at han var først over målstregen på 3. etape af løbet.
Denne sejr har ikke blot haft betydning for Mads Pedersen. Den har faktisk også haft betydning for Danmark. Det har nemlig betydet, at Danmark nu befinder sig på en 1.-plads på en meget fornem liste.
Ifølge B.T. befinder de danske ryttere sig på en 1.-plads over flest løbssejre i 2023 og 2024. På dette punkt er der derfor ingen anden nation, der har formået at gøre det bedre end dem.
Det er især Jonas Vingegaard, der har hjulpet den danske nation godt på vej i dette henseende. Han har nemlig vundet både Criterium du Dauphine, Baskerlandet Rundt og Tour de France indenfor det seneste år. Ikke nok med det, så vandt han også O Gran Camiño.
Nummer to på listen er Storbritannien, der i 2023 og 2024 har vundet i alt otte løbssejre. Dernæst kommer Slovenien, som har hentet i alt syv samlede sejre.
Resten af sejrene er blevet hentet af Mads Pedersens sejr i PostNord Danmark Rundt, Mattias Skjelmoses sejr ved Schweiz Rundt samt Rasmus Wallins Tour of Estonia-sejr og Alexander Kamps sejr i Pays de la Loire Tour.
Det betyder dog ikke, at Danmark også ligger nummer et på verdensranglisten. Det er derimod Belgien, der gør det, da de har hentet flere ranglistepoint. Derfor bliver de også betragtet som den bedste cykelnation i verden i skrivende stund.
Fodbold
Tennis