Mest læste i dag
Det har været stort set umuligt for andre cykelryttere at vinde et eneste løb i cykelcross-sæsonen i år. Det skyldes, at Mathieu van der Poel har været nærmest ustoppelig.
Tilsyneladende er det ikke noget, som han har haft lyst til at lave om på. Søndag blev der nemlig kørt VM i Tjekkiet, hvor det igen var den hollandske stjerne, der var hurtigst.
Og han ventede ikke med at angribe til det rette tidspunkt. Derimod havde han tilsyneladende en strategi om at angribe med det samme. Det viste sig at være en god strategi, for han tog fronten med det samme, og han gav ikke slip på den igen.
I løbet af kort tid formåede han at skabe stor afstand ned til resten af rytterne. På sidste omgang tog han sig den frihed at cykle i et mere afslappet tempo. Til trods for dette, så vandt han med intet mindre end 36 sekunder ned til Joris Nieuwenhuis.
Det betyder også, at han har forsvaret sit VM-mesterskab, da han også var først over målstregen sidste år. Når han næste vinter skal køre cykelcross igen, har han derfor lov til at køre i den regnbuestribede trikot.
Nieuwenhuis og belgiske Niels Vandeputte var de eneste, der til en start formåede at følge med Van der Poel. Det var dog ikke noget, de blev ved med at gøre. Derimod kunne han efter fem minutter være alene i front, hvilket han blev ved med at være.
Hertil kunne han også glæde sig over, at han ikke var nødt til at bekymre sig om sin helt store konkurrent. Belgiske Wout van Aert havde på forhånd meddelt, at han ikke ville stille til start ved VM i år.
Der er dog en helt særlig årsag til, at han valgte ikke at gøre dette. Han har i stedet valgt at holde fokus på at komme til at stå bedst muligt, når han inden længe skal køre forårsklassikerne på landevejen.
Fodbold
Tennis