Mest læste i dag
Mads Pedersen har flere mål i denne sæson, men et af dem er, at han gerne vil vinde Sanremo. Hvis han skal have succes med dette, bliver det dog ikke nemt for den danske stjerne.
Det skyldes, at han kommer til at få konkurrence fra en stjerne som Tadej Pogacar. Han har nemlig valgt at stille til start ved Sanremo, hvilket naturligvis helt automatisk gør ham til en af de store favoritter.
Men selvom han kan se frem til at få meget hård konkurrence, så er han ikke træt af det. Derimod sætter han faktisk kun pris på, at en stor stjerne som Pogacar skal være med, da det kun gør det sjovere for ham.
Hertil er det også værd at nævne, at Mads Pedersen selv mener, at han har en chance for at slå Pogacar. Det er naturligvis en klar indikation af, at han har planer om at gå hårdt efter en sejr.
"Nej, jeg er ikke træt af, at han kommer. Det gør det kun sjovere, hvis nu jeg skulle gå hen og slå ham," siger han til Ekstra Bladet.
Desuden mener Mads Pedersen også, at det kun er en god ting for cykelsporten, at Pogacar ikke er bleg for at stille op til mange cykelløb.
Mange andre store stjerner vælger at holde sig til de store løb, herunder Grand Tours såsom Giro d'Italia og Tour de France. Pogacar har derimod flere gange vist, at han er villig til at tage udfordringen op i flere forskellige løb.
"Det er kun godt for cykling, at en så stor stjerne som ham gider at køre alle cykelløb, samtidig med at han stadig prøver at vinde Giroen og Touren," lyder det.
Fodbold
Tennis