Tirreno-Adriatico blev slet ikke den succes, som Magnus Cort havde håbet på, at det skulle blive. Den danske stjerne var nødt til at udgå efter et slemt styrt, da det kostede ham en brækket tommelfinger.
Hertil er det også værd at nævne, at han slet ikke var i topform. Derfor har han også afsløret, at han ikke selv var tilfreds med sit niveau under det italienske etapeløb.
Da han var nødt til at trække sig med en skade, var han også nødt til at trække sig fra Milano-Sanremo. Det var et stort slag for den 28-årige dansker, da det var et af de helt store mål for ham i denne sæson.
Men faktisk er det ikke kun Milano-Sanremo, som han ender med at gå glip af. Ifølge Ekstra Bladet står han over for en længere pause, hvorfor han sandsynligvis først kommer til at ramme sit topniveau til sommer.
"Operationen i tommelfingeren gik godt, men jeg skal først have taget det metal ud, som der sidder derinde, ud, før jeg kan træne rigtigt igen. Så jeg regner med, at der går fem uger, før jeg igen kan træne udenfor," siger han til Ekstra Bladet.
Nu har Cort et mål om at ramme sin topform ved dette års Tour de France. Her har han også et klart mål, da han ønsker at vinde etapesejre. Det har han gjort før, hvorfor det bestemt ikke er urealistisk.
"Jeg håber da på, at jeg kan komme ind og gøre det lige så godt, som jeg har gjort de andre år. Drømmen er jo at vinde en etape ved årets Tour de France, det er klart," lyder det.