Af: Nicolai Busekist
|
02/08/2024 06:57
Mest læste i dag
Man kan ikke komme udenom, at Mads Pedersen er en af de bedste cykelryttere i verden. Når man har opnået en sådan status, så er det også naturligt, at der følger både opmærksomhed og penge med.
Det gør der også i Mads Pedersens tilfælde, da han ikke blot er en af de mest omtalte cykelryttere. Han kan også glæde sig over at være en meget velbetalt herre, der ifølge Ekstra Bladet tjener omkring 15 millioner kroner om året.
Når man tjener penge i denne størrelsesorden, så er der naturligvis også plads i økonomien til at skeje lidt ud. Det har Mads Pedersen tilsyneladende valgt at gøre ved at investere i et køretøj, der er endnu hurtigere, end han er på cyklen.
Ifølge Ekstra Bladet har Mattias Skjelmose i et interview afsløret, at han er begyndt at kalde sin holdkammerat for Ferrari-Mads - og det er der naturligvis en særlig årsag til. Det skyldes ganske enkelt, at den danske cykelrytter har valgt at investere i en Ferrari.
"Det er, fordi han har en Ferrari. Der er ikke så meget der. Dét (kælenavnet, red.) vokser på ham," lyder det fra Mattias Skjelmose.
Midt i interviewet bliver de pludselig afbrudt af Mads Pedersen, der begynder at give lidt igen. Det gør han ved at kalde sin holdkammerat for Porsche-Skjel. Det fører naturligvis til, at der bliver spurgt ind til, hvorfor han bliver kaldt dette.
"Han driller jo mig. Jeg har en Porsche, men det er jo ikke det samme som en Ferrari. Det er ikke lige så fedt. Han prøver på mig igen, men han har mig ikke," afslører han.
De to cykelryttere er i fuld gang med at forberede sig til lørdagens linjeløb ved OL, hvor de også får selskab af Mikkel Bjerg og Michael Mørkøv.
Fodbold
Tennis