Møder Tadej Pogacar sin overmand? Her er den 30 kilo-tungere stjerne, der kan sætte ham til vægs

Af: Emil Martesen

|

10/04/2025 07:37

Cykling
Luka Stular / Shutterstock.com
Luka Stular / Shutterstock.com
Møder Tadej Pogacar sin overmand?

Mest læste i dag

Tadej Pogacar tog fusen på alt og alle, da han sidste weekend lagde konkurrenterne bag sig i Flandern Rundt.

Med en kraftpræstation, der mest af alt lignede noget fra en superheltetegneserie, tog han sejren i suveræn stil.

Men nu venter et helt andet bæst: Paris–Roubaix. Det franske monster, der ikke kaldes 'Helvede i Nord' for ingenting, står for døren.

Og det bliver noget af et kulturchok for sloveneren.

Ikke så meget på grund af landskabet, men fordi han nu skal måle sig med ryttere, der vejer som små biler i sammenligning.

Det skriver mediet cyclinguptodate.com.

Den regerende mester Mathieu van der Poel er én af dem. En mand med muskler som stålkabler og en vægt, der ligger godt 30 kilo over Pogacars spinkle 66 kg.

”Med nutidens dæk og hjul burde det være muligt”

Pogacar er dog ikke uden håb - tværtimod lyder det fra den tidligere Roubaix-vinder Magnus Backstedt, der i sin tid buldrede gennem brostenene med sine 95 kg.

Han lægger dog ikke skjul på, at løbet har ændret karakter.

"I gamle dage mente man, at Roubaix favoriserede de tunge drenge, men nu ser vi lettere ryttere klare sig godt. Med nutidens dæk og hjul burde det være muligt," sagde han til Het Nieuwsblad.

Og han er ikke alene i optimismen.

Servais Knaven, vinder af løbet i 2001, vejede blot 68-69 kilo dengang - ikke langt fra Pogacars vægtklasse.

"Så det er simpelt: han burde også kunne gøre det," sagde Knaven til HLN.

David mod Goliat

Men det kræver sin mand at slå Van der Poel, Wout van Aert og Mads Pedersen i deres naturlige element: flade, brutale brostensstræk, hvor råstyrke tæller lige så meget som teknik og taktik.

"Pogacar er så alsidig, han kan alt. Men jeg ville være meget overrasket, hvis han outrider resten på en flad brostensstrækning," sagde Knaven og sendte en lille advarsel af sted.

"Så skal han virkelig træde nogle seriøse watt."

Det bliver ikke let, men Pogacar har før gjort det umulige. Måske - bare måske - kan han også denne gang.