Af: Emil Martesen
|
24/06/2024 18:11
Mest læste i dag
Det er vidst ingens næse gået forbi, at Mads Pedersen har fået lidt af en nøglerolle hos Lidl Trek-mandskabet. Det forstår man skam også godt, når man ser, at han gang på gang gør god figur i diverse cykelløb.
I søndagens danmarksmesterskaber i linjeløb var al opmærksomhed også rettet mod en af de to Lidl-Trek-profiler, Mads Pedersen, hvor han af mange var betragtet som den store favorit til at vinde, men dagen endte ikke som forventet for den tidligere verdensmester.
Mads Pedersen sluttede løbet som nummer otte, med et lille hul op til dagens vinder, Rasmus Søjberg, og den øvrige frontgruppe.
Skuffelsen var mærkbar for Lidl-Trek-holdet, men holdets sportsdirektør, Kim Andersen, var ikke helt overrasket over resultatet:
"Det er jo stort set en umulig opgave. Vi kører super, super godt, og vi er med i det hele. Jeg synes, at vi gjorde det fantastisk med de få midler, vi havde", siger sportsdirektøren ifølge B.T.
Mads Pedersen selv var klar over, at ruten lå godt til ham, og han vidste, at han var storfavorit til at tage dannebrogstrikoten:
"Det er bare pisse svært, fordi alle kontinentalholdene herhjemme bare kører pissestærkt. De er stort set alle sammen lige på randen til at kunne køre professionelt", lød det fra Mads Pedersen efter løbet.
Trods nederlaget havde Mads Pedersen stor respekt for dagens vinder, Rasmus Søjberg, som han roste for en flot sæson, og selvom søndagen bød på skuffelse, er der ingen tvivl om, at Mads Pedersen er i topform.
Hans næste store udfordring venter ved Tour de France, som begynder lørdag i Firenze. Her håber den danske superstjerne på at kunne vise sit værd og måske sikre sig en etapesejr.
Fodbold
Tennis