Af: Emil Martesen
|
06/06/2024 14:38
Mest læste i dag
Jonas Vingegaards evige rival har valgt en noget anderledes Tour-optakt end det øvrige favoritfelt.
Han stillede nemlig til start i årets første Grand Tour, Giro d'Italia, inden han sætter sig i cykelsadlen til verdens største cykelløb.
Men den slovenske stjerne kunne hurtigt rette fokus mod Tour de France, da han etape efter etape satte samtlige konkurrenter til vægs.
Med seks etapesejre og en næsten ti minutters føring i den samlede stilling blev det en komfortabel sejr for den slovenske cykelstjerne.
Tadej Pogacar havde også i overvejelserne at tage et skridt videre i sin fejring af Giro d'Italia, da han næsten farvede sit hår lyserødt til finalen i Rom.
Som løbet skred frem begyndte Tadej Pogacar at tilføje mere lyserødt til sit udstyr, efter at han havde vundet den lyserøde trøje på anden etape. Hans transformation kulminerede med lyserøde solbriller, en lyserød hjelm og adskillige lyserøde detaljer på cyklen, men faktisk kunne det have været endnu vildere.
I Geraint Thomas Cycling Club's podcast afslørede Tadej Pogacar, at han næsten tog det sidste dristige skridt:
"Urska (hans kæreste Urka Zigart, red.) havde medbragt farver, rigtige hårfarveprodukter", forklarede Tadej Pogacar med et skævt grin, og fortsatte:
"Men der var ikke mere tid. Jeg skulle først blege det og derefter påføre den lyserøde farve. Det ville have taget et stykke tid".
Men på trods af den manglende hårfarvning, var der intet, der kunne stoppe Tadej Pogacar fra at vinde sin første Maglia Rosa i Giro d'Italia 2024. Han sikrede sejren med næsten 10 minutters forspring til Daniel Martinez og Geraint Thomas der fuldendte podiet.
Fodbold
Tennis