Af: Nicolai Busekist
|
12/07/2024 10:52
Mest læste i dag
Inden der blev taget hul på dette års Tour de France, var der flere navne oppe at vende som kandidater til at løbe med den samlede sejr. Blandt andet er der mange, der har peget på Tadej Pogacar, som i skrivende stund er i den gule trøje.
Den slovenske stjerne er dog ikke den eneste, der har været nævnt som favorit til at vinde Tour de France. Det samme har været tilfældet for både Jonas Vingegaard, Remco Evenepeol og Primoz Roglic.
For sidstnævnte ser det dog ud til at blive svært at sikre pladsen øverst på podiet. Han var nemlig ude for et styrt på 12. etape, hvilket kom som et stort chok for Pogacar.
I alt har det kostet ham to minutter og 27 sekunder, hvorfor det var et meget tungt styrt for Roglic. Selvom de er direkte konkurrenter, så gav Pogacar alligevel udtryk for, at han var rigtig ked af at høre om Roglics styrt.
"Jeg fik at vide, at Primoz styrtede og tabte tid, så jeg fik et chok. Det var en rigtig lorte-nyhed," sagde han ifølge B.T.
"Jeg er meget ked af det på hans vegne over, at han tabte tid, for han har set bedre ud, som Touren er skredet fremad hver dag."
Han sagde også, at Roglic var kommet stærkt ind i anden uge, så det er meget ærgerligt for ham, at han tabte så meget tid på sit styrt.
Det vides ikke, hvorvidt Roglic har i sinde at køre efter det samlede klassement efter det store tidstab. En plads på podiet er ikke umuligt, men det bliver dog ikke let for ham. På den anden side kan det også være, at han i stedet vil fokusere på at vinde en eller flere etaper.
Fodbold
Tennis