Af: Nicolai Busekist
|
12/05/2024 11:05
Mest læste i dag
Man kan ikke komme udenom det faktum, at Tadej Pogacar har rigtig gode forudsætninger for at blive den samlede vinder af Giro d'Italia i år. I skrivende stund fører han løbet med tre minutter ned til nærmeste forfølger i det samlede klassement.
Og lørdag viste han igen, hvorfor han bliver betragtet som en af de absolut bedste cykelryttere i verden, da han var den første rytter over stregen.
Efterfølgende har han forklaret, at han faktisk ikke selv havde forventet at skulle ende med at tage sejren på 8. etape af den italienske Grand Tour. Derimod var det hans holdkammerater, der var med til at motivere ham til at gå efter sejren.
Især danske Mikkel Bjerg spillede en stor rolle i denne forbindelse, hvorfor den danske cykelrytter kan være glad for at have sat lidt ekstra skub i den slovenske stjerne.
"I går (fredag, red.) forventede jeg ikke sejren – heller ikke i dag. Men Mikkel Bjerg motiverede mig. Hvis dit hold arbejder hårdt, vil du betale dem tilbage," sagde Pogacar til Sporza.
I et interview efter etapen kom han ind på, hvilken taktik, der blev brugt til at vinde løbet. Her forklarede han også, at det var Bjerg, der var indstillet på at lægge pres på udbruddet.
"Mine holdkammerater ville gå efter etapesejren efter den første kategoriserede stigning. De fleste af gutterne så godt ud bagefter. Mikkel Bjerg kom tilbage og ville lægge pres på udbruddet. Alt gik godt indtil sidste stigning, hvor resten af holdet havde det godt ved foden af Prati di Tivo," sagde han ifølge Wielerflits.
Efter lørdagens sejr kan Pogacar nu glæde sig over at have intet mindre end 17 Grand Tour-sejre på sit CV. Desuden er det den tredje etape, han vinder i dette års udgave af Giro d'Italia.
Fodbold
Tennis