Tadej Pogacar var ikke selv til stede - men alligevel dukkede denne store afsløring op

Af: Emil Martesen

|

31/10/2024 14:56

Cykling
Foto: Sergio Rojo / Shutterstock.com
Foto: Sergio Rojo / Shutterstock.com
Alligevel dukkede denne store afsløring op.

Mest læste i dag

Tadej Pogacar har haft et år, hvor han har præsteret i særklasse og sat sine konkurrenter til vægs gang på gang.

Den slovenske superstjerne fra UAE Team Emirates har vundet et hav af løb, og som det ser ud, er han klar til at fortsætte triumftoget næste år.

Lige nu nyder Pogacar dog en velfortjent ferie med sin partner, Urska Zigart, og har valgt at tage en pause fra rampelyset, mens han samler kræfter til næste sæson.

Fraværet blev dog bemærket, da ruten til Tour de France blev præsenteret i Paris for nylig.

Pogacar måtte springe begivenheden over, da han allerede var taget af sted på ferie efter et sponsorbesøg i de Forenede Arabiske Emirater.

Men selvom den slovenske stjerne ikke var til stedet, så dukkede der stadig en stor afsløring op.

Hans holdkammerat og ven, Matteo Trentin, kunne nemlig afsløre, at Pogacar vil være med til Beking-eventet i Monaco, som finder sted den 24. november.

Eventet er grundlagt af Trentin, og har til formål at samle verdens bedste cykelryttere, der skal promovere cykling som transportmiddel og at øge bevidstheden om cyklens betydning i hverdagen:

"Jeg er stolt over, at Tadej vil vise sin verdensmestertrøje i Monacos gader. Det er en stor ære for os, og publikum vil få en unik oplevelse af at se verdensmesteren så tæt på", fortæller Trentin ifølge idlprocycling.com.

Eventet i Monaco tiltrækker flere prominente navne fra både cykelsporten og andre sportsgrene.

Udover Pogacar vil hans gode venner, Michal Matthews og Matej Mohoric deltage, og det samme vil hans UAE-holdkammerat Tim Wellens.

Som en ekstra dimension vil tennisstjernen Marin Cilic og Formel 1-køreren Oliver Bearman være blandt deltagerne, ligesom tidligere racerstjerner herunder Nicolas Roche og Thor Hushovd også har meldt deres ankomst.