Af: Jesper Bengtson
|
03/05/2024 07:43
Mest læste i dag
Det er ved at være en måneds tid siden, at Jonas Vingegaards styrtede under Baskerlandet rundt.
For næsten to uger siden blev Jonas Vingegaard udskrevet fra det hospital, hvor han havde været indlagt siden sit alvorlige styrt.
I samme ombæring delte han sine første ord med offentligheden via et X-opslag fra Team Visma Lease a Bike:
"Hej alle, det er tid til at forlade hospitalet for mig. Jeg vil gerne takke personalet for at tage godt af mig. Og jeg vil takke alle for støtten. Jeg har modtaget mange beskeder, gaver og tegninger. Det varmer! Nu er det tid til at komme mig helt".
I øjeblikket er der tvivl om, hvorvidt han bliver at finde i cykelsadlen, når der tages hul på dette års udgave af Tour de France.
Nu er det dog kommet frem, at Jonas Vingegaard, mens han lå på hospitalet, fik besøg af en ganske uventet gæst.
Til mediet AS fortæller den sportslige leder fra UAE, Joxean Fernández Matxín, at han besøgte Jonas Vingegaard, mens han lå indlagt, og her havde han noget helt særligt at sige:
"Jeg håber, han er med, fordi jeg synes, det vil være smukkest for alle. Når vinderens af de seneste to års løb er med, vil der være en ubestridt rivalisering", udtaler han til mediet og tilføjer:
"Jeg besøgte Vingegaard på hospitalet, og der sagde jeg det samme til ham. Jeg fortalte ham, at jeg håber, vi ser hinanden i Touren."
Lige nu er der cirka to måneder til verdens største etapeløb løber af stablen, og vi her på redaktionen krydser fingre for, at Jonas Vingegaard får muligheden for at forsvare sin titel.
Fodbold
Tennis