Jonas Vingegaard kommer med opsigtsvækkende udmelding om Tour de France

Af: Marcus Dam

|

14/01/2025 12:57

Cykling
Foto: Lecker Studio / Shutterstock.com
Jonas Vingegaard skal tilbage på Tour de France-tronen i 2025.

Mest læste i dag

Det bekræfter hans hold, Visma-Lease a Bike, under en pressekonference i Spanien.

Holdet har gjort det klart, at årets største mål er at genvinde sejren i verdens mest prestigefyldte cykelløb.

Det skriver Ekstra Bladet.


Vingegaards fokus på Touren

Efter en dramatisk 2024-sæson, hvor et alvorligt styrt truede karrieren, er Vingegaard nu klar til at jagte Tour-sejren igen. 

Tour de France bliver hovedmålet, men vejen til løbet ser anderledes ud end tidligere år. 

Danskeren vil blandt andet køre Paris-Nice og prøve kræfter med Catalonien Rundt for første gang:

"Mit store mål i år er at komme tilbage til Touren. Det er det løb, der betyder mest for mig, og jeg vil være i den bedste mulige form," udtaler Jonas Vingegaard ifølge Ekstra Bladet.

Selvom Vingegaard tidligere har været rygtet til Giro d’Italia, står det nu klart, at han springer det italienske løb over.

I stedet er det Simon Yates, der bliver kaptajn i Giroen for Visma-Lease a Bike.

Senere på året retter Vingegaard fokus mod Vuelta a España, hvor han håber at tage karrierens første sejr i løbet. 

I 2022 blev han nummer to efter holdkammeraten Sep Kuss, men i år går han helhjertet efter den røde trøje.

"Vueltaen er et specielt løb – et af verdens største, som jeg virkelig gerne vil vinde," fortæller danskeren.


Hårdt program i vente

Med to Grand Tours og et krævende forårsprogram venter der en intensiv sæson for Jonas Vingegaard.

Han står foran udfordringer fra rivaler som Tadej Pogacar, der sidste år smadrede Visma-Lease a Bike. 

Tour de France er dog det store mål, og forventningerne til danskeren er tårnhøje.

Til sommer bliver det afgjort, om Jonas Vingegaard kan genfinde formen og endnu en gang stå øverst på podiet i Paris.