Af: Jesper Bengtson
|
20/04/2024 15:34
Mest læste i dag
Den belgiske cykelstjerne, Wout van Aert, er endelig tilbage i sadlen efter sit voldsomme styrt under løbet Dwars door Vlaanderen for tre uger siden.
Her pådrog han sig flere brud, herunder på kraveben, brystben og ribben. Nu har han for første gang siden ulykken været ude at cykle på en ny mountainbike.
Det har han delt med offentligheden på sin Instagram-profil.
Van Aerts tur varede 30 minutter, og den foregik på en ny cykel. Hans nye cykel er udstyret med en avanceret fjeder i både forgaflen og under sadlen, hvilket er den ny standard inden for mountainbikes.
Til trods for sin begejstring for turen, følte Van Aert sig dog nødsaget til at undskylde over for sine tidligere kolleger.
Han har tidligere kritiseret brugen af såkaldte afstandsstykker, som er skiver, der er monteret under styrstammen for at hæve styret. Nu benytter han sig dog selv af dem for at sidde i en mere komfortabel stilling.
Den 27-årige rytter fra team Visma-Lease a Bike har været igennem en hård tid siden ulykken og har måttet aflyse sin deltagelse i flere store løb. Han meddelte for nylig, at han ikke vil være at finde i startfeltet til Giro d'Italia, der begynder den 4. maj.
Etapeløbet var ellers et af hans store mål for sæsonen, men hans skader har altså sat en stopper for de oprindelige planer. Selvom der endnu ikke er sat ord på, hvornår han er tilbage ved sine fulde fem, er den første cykeltur et tegn på fremskridt.
Fodbold
Tennis