Diaz slår fast: McGregor vil 'helt sikkert' finde sted

10/09/2022 07:53

|

Nicolai Busekist

UFC
Foto: Josh Hedges/Zuffa LLC/Zuffa LLC via Getty Images

Mest læste i dag

Nate Diaz har gjort det klart, at en trioligkamp mod irske Conor McGregor 'helt sikkert' vil se, selvom han nærmer sig et UFC-exit.

Den 37-årige Nate Diaz skal efter planen kæmpe sin sidste kamp i UFC-regi i denne weekend. Her skal han nemlig en tur i buret med Khamzat Chimaev lørdag.

Der er dog fare for, at det ikke bliver til noget, da Chimaev ikke kunne overholde vægtgrænsen. Faktisk vejede han hele 7,5 pund for meget ved indvejningen.

Såfremt kampen kommer til at forløbe som planlagt, forventes det, at Chimaev må give afkald på en stor del af sin betaling.

På trods af, at hans øjne burde være rettet mod kampen mod Chimaev ved UFC 279, har Diaz dog også blikket rettet mod en afgørende trilogikamp mod Conor McGregor.

Diaz vandt nemlig den første af deres to kampe. Kamp nr. 2 endte med at falde ud til irerens fordel. Og det har fået ham til at sige, at en tredje kamp 'helt sikkert' vil ske.

"Timingen er ikke den rette lige nu," siger han til Inside Fighting.

"Det vil vi bekymre os om senere. Det vil helt sikkert ske på et tidspunkt. Ja, på et tidspunkt."

"Han er nødt til at vende tilbage til det, han skal gøre, hvad end det er. Det er ligesom, når vi mødes, så mødes vi. Men vi går ingen steder."