Mads Pedersen jubler: Bedste år nogensinde

06/09/2022 14:50

|

Nicolai Busekist

Foto: Michael Steele/Getty Images

Mest læste i dag

Det er ikke til at komme udenom, at den danske cykelstjerne har haft et godt år. Nu går han så vidt, at han siger, at det er det bedste år, han nogensinde har haft.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Mads Pedersen har gang i et rigtig godt år. Han har nemlig hevet talrige sejre hjem i løbet af denne sæson.

Faktisk kan han bryste sig af at have taget hele syv sejre med hjem i løbet af 2022. Ikke nok med det, så er to af hans sejre vundet på Grand Tour-etaper.

Mads Pedersen vandt nemlig en etape under dette års Tour de France, hvor danske Jonas Vingegaard endte med at løbe med den samlede sejre.

Hertil har han også vundet en etape i det igangværende Vuelta a España, hvor han også ligger rigtig flot i det samlede klassement.

Ganske vist lykkedes det ham at blive verdensmester tilbage i 2019, men det ændrer dog ikke på, at den danske stjerne mener, at dette er den bedste sæson i hele hans karriere.

"Det har været det bedste år nogensinde. Det har været godt lige fra starten af. Gode resultater lige fra kilometer 0 indtil nu. Jeg synes godt, jeg kan kalde det for et godkendt år," siger han ifølge TV 2 Sport.