Afsløret: Det kan være årsagen til landsholdsstjernes kollaps

Af: Marcus Dam

|

10/01/2025 16:57

Fodbold
charnsitr / Shutterstock.com
Tottenhams Rodrigo Bentancur skræmte både spillere og fans, da han kollapsede på banen blot fem minutter inde i kampen mod Liverpool.

Mest læste i dag

Den 27-årige midtbanespiller faldt pludseligt om efter en tilsyneladende uskyldig hovedstødsduel.

Det skriver Daily Mail.


Hvad kan få en atlet til at kollapse?


Selvom Bentancur har opdateret fans med et smilende billede fra hospitalet og forsikret, at han har det godt, er årsagen til kollapset endnu ukendt. 

Alligevel bringer episoden fokus på, hvad der kan få en tilsyneladende sund atlet til pludselig at bryde sammen på banen.

Tidligere tilfælde som Juan Izquierdo og Christian Eriksen viser, hvordan hjerterelaterede problemer ofte spiller en rolle. 

Ifølge Daily Mail viser forskning, at sportsgrene som fodbold, der kræver pludselige skift mellem højintens aktivitet og pauser, kan lægge ekstra belastning på hjertet.

Det er med til at øge risikoen for hjerteproblemer, især hvis der er en uopdaget tilstand.

Andre mulige årsager inkluderer dehydrering, som kan føre til lavt blodtryk, svimmelhed og besvimelse.

Ifølge British Heart Foundation kan mangel på væske også øge risikoen for blodpropper og hjertestop.


Behov for bedre screeningsprogrammer


Selvom mange atleter gennemgår obligatoriske sundhedstjek som unge, er der sjældent krav om opfølgende undersøgelser senere i karrieren. 

Det har fået flere eksperter til at kræve mere omfattende screeningsprogrammer.

Professor Guido Pieles, der leder Sports Cardiology Clinic i London, har tidligere påpeget vigtigheden af løbende test:.

 "Hvis en spiller bliver screenet som 16-årig, kan vi ikke garantere, at alt stadig er normalt, når han er 29," udtalte han ifølge Daily Mail og anbefalede screeninger for at opdage hjerteproblemer, der udviklede sig senere i livet.

Bentancurs kollaps sætter igen fokus på behovet for bedre forebyggelse og opfølgning, så lignende episoder kan undgås i fremtiden.