Af: Nicolai Busekist
|
13/06/2024 08:19
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har været ramt af noget af et kaos denne sommer. Det har naturligvis medført, at der har været rettet en del fokus mod den spanske klub.
I løbet af dette år har der været en del kaos omkring trænerposten i den catalanske klub. Det hele blev startet af Xavi Hernández, der pludselig meldte ud, at han ville stoppe før tid. Dermed slog han fast, at han ikke ville fuldføre sin kontrakt.
Kort tid efter trak han i land, da han blev overtalt til at tage en sæson mere. Det holdt dog ikke ved i lang tid, for pludselig kom det frem, at Barcelona havde besluttet at fyre ham. Udefra har det derfor set ud til, at der har været en del kaos på Camp Nou på det seneste.
Men ifølge Andreas Christensen, der spiller i klubben, har de ikke oplevet det på samme måde. Han forstår dog godt, at mange ser det på den måde, hvis de ser det udefra.
"Udefra kan jeg godt se, det har set meget kaotisk ud. Men de (Barcelona-ledelsen, red.) har været rimelig ærlige og fortalt os spillere, hvordan det har været i visse situationer," siger han til B.T.
"Og jo, selvfølgelig har det været mærkeligt, men kaotisk har det ikke været for truppen, fordi de har sagt til os tidligt, hvor vi står henne."
Når AC vender retur til Spanien for at forberede sig til den kommende sæson, bliver det derfor ikke med Xavi i spidsen. Derimod har tyske Hansi Flick taget over, og AC ser meget frem til at spille under ham i næste sæson.
Til B.T. afslørede han, at han endnu ikke har talt med Flick. Han slog dog fast, at han ser frem til at få lidt 'tysk disciplin' i opstarten.
Fodbold
Tennis