Af: Nicolai Busekist
|
12/06/2024 11:34
Mest læste i dag
Gustav Isaksen blev hentet til Lazio i Serie A sidste år. Selvom han kun har været i klubben i et enkelt år, har der allerede været en del forandringer, han har været nødt til at accepetere.
Nu er det kommet frem, at der igen kommer til at ske forandringer. Det afslører Lazio på klubbens hjemmeside.
Her skriver de, at de har ansat Marco Baroni som ny cheftræner. Det er en post, hvor der ikke har været meget stabilitet for Lazio det seneste år. Siden Isaksen kom til klubben, har han spillet under både Maurizio Sarri og Igor Tudor, og nu skal han spille under Baroni.
Den 60-årige træner kommer fra et job som træner i Verona. Han er blevet hentet ind som afløser for Tudor, der ud af det blå stoppede i jobbet efter kun tre måneder.
Da Isaksen blev hentet til Lazio fra FC Midtjylland sidste år, var det Sarri, der var træner. Det var han frem til marts i år, hvor han blev afløst af Tudor.
Inden da nåede Giovanni Martusciello at stå i spidsen for en enkelt kamp i Serie A, da han midlertidigt overtog jobbet i de få dage, der gik mellem Sarris afgang og Tudors tilgang.
Baroni overtager officielt jobbet den 1. juli, hvorfor hans første job bliver at gøre Lazio klar til den nye sæson. Han har ifølge den italienske klub skrevet under på en flerårig kontrakt, men ifølge italienske medier er der 'kun' tale om en toårig aftale.
Den seneste sæson var ikke den store succes for Lazio, der måtte nøjes med en 7.-plads i Serie A. Det var dog nok til at sikre en plads i Europa League, hvorfor Isaksen og co. ikke har været nødt til at give afkald på europæisk fodbold.
Fodbold
Tennis