Af: Nicolai Busekist
|
21/06/2024 09:46
Mest læste i dag
Kasper Hjulmands tropper har øget deres chancer for at gå videre fra gruppen, eftersom de torsdag aften tog et enkelt point med fra opgøret mod England, som endte 1-1.
Det danske mål blev scoret af Morten Hjulmand på et brag af et langskud. Den danske midtbanespiller spillede generelt en rigtig god kamp, hvorfor han naturligvis har fortjent den ros, han fik efter opgøret.
Andreas Christensen var også en af de spillere, der fandt et højere niveau, end han gjorde i kampen mod Slovenien. Og det var der naturligvis også brug for, hvis de engelske offensive stjerner skulle holdes væk fra målchancer.
Men selvom han spillede en god kamp, og var rigtig glad for sin præstation, var han hårdt ramt efter opgøret. Heldigvis skyldes det ikke, at han pådrog sig en skade under kampen. Derimod var det blot forårsaget af, at taget var rullet ud over Deutsche Bank Park i Frankfurt.
Det medførte naturligvis, at der var tørt, men bestemt også varmt på det tyske stadion. Netop dette kunne Christensen sagtens skrive under på, da han udtalte sig til pressen efter kampen. Her lagde han ikke skjul på, at det havde lagt pres på ham at spille i varmen.
"Det var forfærdeligt. Det er også derfor, jeg står med vand lige nu. For det var virkelig varmt, og det kunne man godt se på banen til sidst. Så jeg kan godt mærke, at min hals er lidt tør," sagde han ifølge B.T.
Christensen og co. har et par dage til at glæde sig over, at de fik point med fra opgøret mod England. Tirsdag gælder det Serbien, hvor en sejr og tre point vil være nok til at sikre avancement fra gruppen.
Fodbold
Tennis