Af: Nicolai Busekist
|
24/10/2024 13:13
Mest læste i dag
Rasmus Højlund havde det svært i Manchester United i sidste sæson, hvilket fik den engelske klub til at hente en konkurrent denne sommer.
De blev sat i forbindelse med en lang række forskellige spillere, men deres valg faldt på Joshua Zirkzee, som de hentede i Bologna i Serie A.
Den hollandske angriber fik en god start på sin tid i den engelske klub, da han scorede i sin debut. Siden da har det dog set sort ud, da han har haft rigtig svært ved at levere noget som helst af kvalitet.
Det betyder også, at han slet ikke har givet den konkurrence til den 21-årige danske angriber, som ellers var formålet med indkøbet af ham. Og det kan nu ende med at få konsekvenser for.
Ifølge Calciomercato har det medført, at De Røde Djævle gør sig tanker om at skille sig af med den 23-årige angriber i januar. De vil ikke sælge ham, men ønsker derimod at finde en klub, der er klar til at leje ham.
Vil de gøre alvor af disse tanker, kan det ende med, at Zirkzee vender tilbage til Serie A. Her skulle Juventus ifølge Calciomercato være klar til at hente ham på en lejeaftale i det kommende transfervindue.
De har på første hånd været vidne til, hvordan den hollandske angriber var i stand til at præstere i Serie A. Derfor ser de det som en god mulighed, hvis de kan leje ham til en fordelagtig pris.
I denne sæson er det blevet til 398 minutter på banen i Premier League for Zirkzee, men han har haft svært ved at præstere på det niveau, der fik ham til Old Trafford i første omgang.
Efter at være vendt tilbage fra sin skade, har det da også været Højlund, som træner Erik ten Hag har foretrukket at bruge i sin startopstilling.
Fodbold
Tennis