Michael Laudrup sætter ord på den kontrovers, alle taler om

Af: Jesper Bengtson

|

23/10/2024 14:26

Fodbold
Foto: Cosmin Iftode / Shutterstock.com
Foto: Cosmin Iftode / Shutterstock.com
Nu taler den tidligere landsholdsspiller ud om kontroversen.

Mest læste i dag

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kylian Mbappé befinder sig midt i en kontrovers.

Efter et besøg i Stockholm er han blevet 'begrundet mistænkt' for en voldtægt, som ifølge anklagen skulle have fundet sted den 10. oktober på et hotel i byens centrum.

Sagen er eksploderet i medierne, og den 25-årige stjernespiller fra Real Madrid står nu midt i en storm af spekulationer og undersøgelser.

Det skriver B.T.

Mbappé, som havde meldt fra til landsholdet på grund af en skade, udnyttede sine fridage til at tage til Stockholm, hvor han blev set på flere natklubber.

Ifølge den svenske avis Expressen er anklagen baseret på den laveste grad af mistanke i det svenske retssystem. Mbappé har erkendt, at han havde seksuel kontakt med en kvinde under opholdet, men fastholder, at der var tale om samtykke.

Sagen har naturligvis påvirket Mbappé, hvilket den danske fodboldlegende, Michael Laudrup, også har udtalt sig om i Viaplays Champions League-optakt:

"Selvfølgelig påvirker det. Fodboldspillere jo ikke robotter, så alt, hvad der er af problemer, er noget, der fylder," sagde han og tilføjede:

"Generelt fylder ting – især før og efter kamp. Men kampe kan også være et frirum. Der er dog ingen tvivl om, at så snart en kamp er færdig, så kommer tingene tilbage igen."

Sagen er langt fra afgjort, og Mbappé står nu over for både juridiske og personlige udfordringer i en tid, hvor både hans karriere og omdømme er på spil.