Bombe: Manchester United i dialog med Xavi
Af: Nicolai Busekist
|
01/06/2024 19:52
Mest læste i dag
På trods af at have stået bag en overraskende 2-1-sejr over Manchester City i FA Cup-finalen - og dermed sikret sin anden pokal på to sæsoner i Old Trafford - er der fortsat stor usikkerhed omkring Erik ten Hags fremtid i Manchester United.
Flere medier skrev før FA Cup-finalen, at Sir Jim Ratcliffe planlagde at fyre hollænderen uanset resultatet på Wembley, men det er endnu ikke sikkert.
Ten Hag - som stadig har et år tilbage på sin kontrakt - har gentagne gange understreget, at han er afslappet omkring sin situation og har også antydet, at INEOS har planer om en fremtid med ham ved roret.
Efter at have stået for Uniteds værste Premier League-sæson nogensinde samt et tidligt Champions League-exit, bliver Ten Hag angiveligt ikke set som en langsigtet løsning. Konsensus er, at han vil blive fyret i de kommende uger, skriver Sportsmole.
Mens ledelsen i den engelske klub sonderer mulige erstatninger for den hollandske træner, skriver den spanske avis AS, at der er blevet etableret 'meget uformel' kontakt til Xavi. Han blev for nylig fyret under nærmest komiske omstændigheder af FC Barcelona.
Han afslørede oprindeligt sine planer om at forlade klubben i januar og slog i flere måneder fast, at han ikke ville ændre mening. Alligevel endte han med at ombestemme sig efter flere samtaler med præsident Joan Laporta.
Kun få uger efter, at Xavis ophold blev bekræftet, irriterede spanieren dog Laporta med kommentarer om klubbens økonomiske situation, hvilket førte til hans fyring og ansættelsen af Hansi Flick.
AS hævder, at United har været i kontakt med Xavi for at forhøre sig om hans tilgængelighed, mens både AC Milan og Ajax - som tog kontakt i januar efter hans opsigelse - også er interesserede. Desuden har Sydkoreas landshold angiveligt tilbudt Xavi chancen for at lede holdet ved VM i 2026, men alle tre interesserede klubber vil sandsynligvis blive skuffede.
Den spanske avis tilføjer, at Xavi planlægger at holde fri i et års tid, før han beslutter sig for sin næste destination, hvilket udelukker Uniteds chancer for at ansætte ham som Ten Hags umiddelbare efterfølger.
Chelsea har også været kædet sammen med Barcelona-legenden som erstatning for Mauricio Pochettino, der er blevet fyret. Men The Blues siges nu at være på nippet til at ansætte Leicester Citys Enzo Maresca.