Af: Nicolai Busekist
|
01/06/2024 10:29
Mest læste i dag
Cheftræner Jacob Neestrup var ikke synderligt glad, da han fredag udtalte sig til pressen, selvom hans tropper netop havde sikret sig en plads i kvalifikationen til Conference League.
Da han udtalte sig til pressen efter opgøret mod Randers FC, der endte med en sejr på 2-1, holdt han sig ikke tilbage. Tværtimod var han meget ærlig omkring, hvad han mente om den kamp, som de netop havde spillet i Parken.
Forud for opgøret havde han ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt det er retfærdigt, at Superligaens 7.-plads får lov til at spille mod 3.-pladsen om en billet til europæisk fodbold.
Fredag aften viste det sig, at der var en helt særlig grund til, at han ikke ville udtale sig. Men da de havde sikret sig sejren, havde han ikke noget imod at fortælle sin ærlige mening om det.
"Jeg havde ikke haft nogen holdning til det, hvis vi tabte, men når jeg vinder, så på vores – og de andre klubber, det kunne have værets – vegne: Det er ikke fair, at en klub, der slutter nummer tre, skal have alt på spil i én fodboldkamp," lød det fra Neestrup fredag aften ifølge B.T.
"Det skal afgøres over en hel sæson og ikke på én fodboldkamp, hvor alt kan ske. Jeg synes, det er helt, helt, helt, helt vanvittigt, at du kan tabe en sæson på gulvet i én fodboldkamp."
Med blot tre runder tilbage af Superligaen var der gode chancer for, at FCK slet ikke skulle tænke i disse baner. Her lå de lunt i svinget til at blive danske mestre, men den chance forspildte de.
Det faktum, at de var med i kampen om det danske mesterskab til det sidste, var kun med til at understrege Neestrups point, sagde han. Dermed lagde han ikke skjul på, at han ikke er fan af det nuværende system.
Fodbold
Tennis