Christian Eriksen kan være på vej til tidligere klub
Af: Nicolai Busekist
|
30/05/2024 10:40
Mest læste i dag
Christian Eriksen kan forlade Manchester United denne sommer. I sidste ende kommer det sandsynligvis til at afhænge af, hvem der overtager efter Erik ten Hag, såfremt den hollandske træner bliver fyret.
Ifølge The Sun afhænger Christian Eriksens fremtid i Manchester United af klubbens trænersituation, og det kan ende med et exit. Hvis det sker, så er der forlydender om, at han kan vende tilbage til sin tidligere klub Ajax.
På det seneste har der været meldinger om, at Mauricio Pochettino kan blive hentet ind som afløser for Ten Hag. Det har ifølge The Hard Tackle gjort den danske stjerne begejstret, men klubben overvejer alligevel at skille sig af med ham.
Christian Eriksen underskrev en treårig kontrakt i 2022, hvor han valgte at forlade Brentford, som gav ham en kort kontrakt, da han vendte retur efter sit hjertestop under EM i Parken.
Manchester United hentede ham på en fri transfer. Få havde forventet, at den danske stjerne ville præstere ekstraordinært på Old Trafford, men han har været en anstændig signing for den engelske storklub.
Eriksen spillede 44 kampe på tværs af alle turneringer i sin første sæson, men antallet af kampe faldt betydeligt i denne sæson. United har været åbne for at lade ham finde en ny klub, men hans løn på lidt over 1,3 millioner kroner om ugen kan være en hindring for dette.
Eriksen er bekendt med sin situation og siges at være åben for at forlade klubben for at få en mere fremtrædende rolle et andet sted. Den danske midtbanespiller er ikke tilfreds med livet på bænken, hvilket på det seneste har tilfældet i Manchester United.
Selvom han kan være på vej væk fra klubben, kan den danske stjerne vælge at vente lidt længere for at se, hvad der sker med klubbens trænersituation.
Hvis Pochettino bliver hentet ind som afløser for Ten Hag, kan Eriksen overveje at blive i klubben. Det er derfor meget tydeligt, at han endnu ikke har truffet en beslutning på dette punkt.