Af: Jesper Bengtson
|
29/05/2024 18:20
Mest læste i dag
Nicklas Bendtner har igennem årene trukket et hav af overskrifter, og nu gør han det igen.
Den tidligere fodboldstjerne, der for nylig blev annonceret som ny fodboldekspert på TV 2 Sport, har endnu en gang fanget offentlighedens opmærksomhed - denne gang med sit nye look.
På sin Instagram-profil har han delt et billede af sin nye frisure, som er en radikal ændring fra det lange, glatte hår, han har haft på det seneste.
I stedet har han nu fået en moderne udgave af den klassiske mullet-frisure.
Sådan skriver HER & NU.
Se billedet af Bendtner i bunden af artiklen.
Den såkaldte mullet, som var særligt populær i 1980'erne, har gjort comeback og er blevet trendy igen.
Frisuren er kendetegnet ved kort hår i siderne og på toppen, mens håret bagtil forbliver langt.
Reaktionerne på Bendtners nye look har været positive, og en følger skriver blandt andet, at "Det der 'Bundesliga' garn er så røvfedt".
En anden påpeger, at Bendtner ligner Thor fra Marvel-filmene og kommenterer humoristisk: "Jeg har en 'hammer' du kan låne Thor…"
Bendtner har gennem sin karriere og offentlige liv ofte været i rampelyset, både på grund af sine præstationer på fodboldbanen og sine ofte kontroversielle udtalelser og handlinger udenfor.
Hans nye rolle som fodboldekspert på TV 2 Sport markerer endnu et kapitel i hans karriere, ligesom hans nye frisure repræsenterer en ny 'æra' for Bendtner, der måske ligger sin famøse hat på hylden for en stund.
Herunder kan du se billedet af Bendtner med hans nye frisure.
Fodbold
Tennis