Af: Jesper Bengtson
|
28/05/2024 13:24
Mest læste i dag
Chelsea er i færd med at finde en ny træner, efter Mauricio Pochettino blev meldt færdig i klubben.
Efter en turbulent sæson blev Pochettino og Chelsea enige om at afslutte samarbejdet. Siden de to parter gik hver til sit, har Todd Boehly, der ejer London-klubben, været på jagt efter argentinerens efterfølger.
Brentfords Thomas Frank og Leicesters Enzo Maresca er to af de navne, der har været nævnt mest som potentielle afløsere, og nu har Chelsea angiveligt besluttet sig for, hvem af dem, der skal overtage den ledige post.
Sådan skriver Bold.dk.
Thomas Frank har tiltrukket sig positiv opmærksomhed i Premier League ved at opnå imponerende resultater med relativt beskedne midler i Brentford.
Tilsyneladende har det ikke helt været godt nok.
Enzo Maresca, som tidligere har været assistent for Pep Guardiola og i skrivende stund er Leicester-manager, ser nemlig ud til at løbe med posten foran næsen på danskeren.
Maresca har på blot én sæson formået at få Leicester tilbage til Premier League, og Chelsea håber nok på, at han kan føre klubben tilbage til toppen af engelsk fodbold.
Selvom Maresca ser ud til at indtage rollen som cheftræner i Chelsea, så har Thomas Frank også andre muligheder for at sikre sig et topjob i England.
Der går rygter om, at han også kunne være en kandidat til Manchester United, hvis klubben vælger at afskedige Erik ten Hag. Manchester United's ottendeplads i Premier League har været en stor skuffelse og langt fra klubbens ambitioner.
Uanset hvad fremtiden bringer, står det klart, at den danske træner er en populær mand.
Fodbold
Tennis