Af: Jesper Bengtson
|
28/05/2024 12:56
Mest læste i dag
Hvis du har i sinde at tage til Tyskland for at støtte det danske herrelandshold ved EM 2024, så bør du finde læsebrillerne frem nu.
DBU advarer nemlig de danske fans omkring, at de skal være opmærksomme på en helt særlig ting, inden de tager afsted.
Sådan skriver Bold.dk.
Man skal nemlig have godt styr på passet, inden man drager sydpå. Nye og strengere pasregler kræver, at rejsende har et pas med en udløbsdato, der ligger mindst seks måneder frem i tiden.
Midlertidige pas, som tidligere har været accepteret, vil ikke længere være gyldige i Tyskland.
DBU har efter møder med Rigspolitiet, PET, Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Berlin fået endegyldigt svar på, at det er sådan, det vil være fremover.
Derfor opfordrer de alle danske fans til at få styr på passet i god tid inden afrejse.
Under EM vil Tyskland indføre midlertidig grænsekontrol ved alle overgange, hvilket øger risikoen for, at man kan blive tjekket ved grænsen.
Selvom grænsekontrol ikke nødvendigvis vil finde sted hver gang, øges sandsynligheden, når en stor sportsbegivenhed som EM finder sted.
Den klare besked fra DBU til danske fans er derfor, at de skal få tjekket passet omgående og bragt det i orden, såfremt det ikke allerede er gyldigt.
Allerede nu har det set dagens lys, at Daramy ikke bliver klar til sommer - men han er ikke den eneste.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
Fodbold
Tennis