Christian Eriksen beskyldes delvist for United-stjernes dårlige form
Af: Nicolai Busekist
|
15/10/2024 10:03
Mest læste i dag
Manchester United-kaptajn Bruno Fernandes har præsteret langt under hans forventet niveau i denne sæson, men Louis Saha mener, at hans kolleger Kobbie Mainoo og Christian Eriksen ikke gør det lettere for ham.
Fernandes har endnu ikke scoret i denne sæson, og han har ofte stået for skud, når kritikken er blevet rettet mod Erik ten Hags mandskab. Sæsonen er startet skuffende med blot otte point i syv Premier League-kampe, og der er allerede blevet råbt på den hollandske managers fyring.
Særligt Fernandes' præstation mod Tottenham, som kulminerede i et rødt kort, der senere blev trukket tilbage, fik hård kritik. Det blev forværret af endnu en udvisning i løbet af en uge under en Europa League-kamp mod Porto.
På trods af dette mener Saha, at Fernandes ikke er den eneste skyldige, og at hans holdkammerat på midtbanen burde gøre mere for at støtte deres kaptajn.
"Det kan være lidt uheld, at Bruno Fernandes endnu ikke har scoret. Han har ramt overliggeren, og sådanne ting sker. Han virker ikke så selvsikker," sagde Saha, der spillede over 100 kampe for De Røde Djævle til Paddy Power.
"Men Manchester Uniteds taktikker er også en del af problemet. Han har ikke fået meget hjælp og har fået mange afleveringer fra kantspillerne."
"Hans talent taler for sig selv, men når talentet ikke taler, ser man ham kæmpe. Hans arbejdsindsats har været den samme, men holdet hænger ikke sammen. Nogle af de taktiske valg på midtbanen... United har gode spillere, men de mangler dynamik."
"Kobbie Mainoo og Christian Eriksen er gode på bolden, men nogle gange spiller de for dybt og kommer ikke tæt nok på angriberne. De er for langt væk, og deres positionering er ikke korret - det er hårdt at se på."
Fernandes er for en stund rejst væk for Old Trafford for at spille med det portugisiske landshold, men han har forpligtet sig til at forbedre sig, når han vender tilbage til klubfodbolden.
"Hvad angår klubben, vil jeg forbedre mig, så snart jeg er tilbage. Jeg vil sikre, at målene begynder at komme igen," sagde Fernandes for nylig ifølge Daily Star.
"Jeg skal også tage ansvar for det, da jeg er en midtbanespiller, der scorer mange mål, og gennem årene har jeg altid været på et meget højt niveau, hvad angår mål. Det skal jeg leve op til."
"Jeg har også mine egne standarder. Jeg går ikke på kompromis med dem. Jeg har endnu ikke scoret for klubben (denne sæson, red.) og jeg håber, at når jeg vender tilbage, kan jeg score og hjælpe klubben tilbage på vinderkurs og på et godt niveau."