Af: Jesper Bengtson
|
17/05/2024 12:42
Mest læste i dag
Cristiano Ronaldo, der i øjeblikket spiller for Al-Nassr i Saudi-Arabien, har løftet sløret for, at han har en striks regel, der sandsynligvis vil overraske mange.
Den portugisiske fodboldstjerne er kendt for sin helt vilde disciplin og dedikation til sporten, og det understreger hans særlige regel.
Sådan skriver mediet MTV Uutiset.
I et interview med den argentinske avis Olé fortalte den 38-årige angriber, hvad han gør for at sørge for, at han holder sig på toppen.
"Jeg taler aldrig efter klokken 22, heller ikke i telefonen. Jeg vil lade min hjerne hvile," fortalte han.
For Ronaldo handler livet som professionel fodboldspiller ikke kun om, hvad der sker på træningsbanen. Han forklarer, at det kræver en konstant og total indsats at forblive på toppen:
"Jeg elsker selvfølgelig også at bruge tid med min familie, gå i biografen eller spise ude. Hver atlet har deres egne karakteristika eller behov," tilføjede han.
Ronaldo er aldrig gået på kompromis med sin dedikation til det spil, som han elsker så højt.
Hans skifte til Al-Nassr i slutningen af december 2022 markerede endnu et kapitel i hans karriere, hvor han fortsætter med at imponere og inspirere.
Ronaldos udtalelser og livsstil er et klart vidnesbyrd om den omfattende disciplin, som det kræver, hvis man vil være så dygtig som muligt. Det gælder også i andre henseender end på fodboldbanen.
Fodbold
Tennis