Forside Fodbold Danmarks VM-håb lever endnu: Her er torsdagens drømmelodtrækning

Danmarks VM-håb lever endnu: Her er torsdagens drømmelodtrækning

Danmarks VM-håb lever endnu: Her er torsdagens drømmelodtrækning
Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix

Om lidt trækkes der lod til VM-playoffkampene, der spilles i marts. Vi har kigget på hvilke hold der skal trækkes op af bowlen, før det er en drømmelodtrækning for Danmark.

Lige nu læser andre

Det danske landshold får massive mængder kritik for deres indsats i de seneste to kampe, hvor en sejr mod enten Belarus eller Skotland havde sikret en VM-billet til Nordamerika næste sommer.

Det skuffende 2-2 resultat i Parken og det efterfølgende skuffende 4-2 nederlag i Skotland betyder dog, at Brian Reimers drenge skal ud i to nervepirrende opgør i marts, hvis drømmen om et VM med dansk deltagelse skal holdes i live.

Det står allerede klart, at Danmark har hjemmebanefordel i kamp nummer et, og her vil modstanderen hedde Rumænien, Nordirland, Sverige eller Nordmakedonien.

Kigger vi på de fire hold, så vil det være Nordmakedonien, som Danmark vil have de bedste chancer for at slå i skrivende stund. Den værste modstander af de fire vil højst sandsynligt være Rumænien.

Skulle Danmark spille kampen i næste uge, ville Sverige heller ikke være nogen dårlig modstander, da det svensk landshold i øjeblikket sejler, og ikke er kommet på rette fode efter fyringen af Jon Dahl Thomasson. Til gengæld har de et stjernespækket landshold, særligt offensivt, og det kan være, at de har fået styr på deres hold til marts, hvor der altså skal spilles VM-playoff.

Læs også

I en potentiel kamp to vil Danmark kunne møde Irland, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Tjekkiet, Polen, Wales, Slovakiet.

Blandt disse hold vil Kosovo være at foretrække. Særligt hvis man kan møde dem i Parken.

Skal man kigge den modsatte vej og finde den absolut værste lodtrækning for Danmark, så vil det formentlig være Rumænien i det første opgør, og Polen på udebane i kamp to.

Ads by MGDK