Af: Nicolai Busekist
|
13/03/2024 17:05
Mest læste i dag
Tirsdag kunne Kasper Hjulmand afsløre, at han havde fundet de spillere, der skal i aktion i de to testkampe mod Schweiz og Færøerne i slutningen af marts.
Her var der flere overraskelser, da Hjulmand blandt andet har holdt fast i nogle af de ældre spillere. Omvendt betyder det også, at flere unge stjerner ikke får en chance for at bevise sit værd.
En af dem, der må acceptere at være blevet fravalgt, er Lazio-spiller Gustav Isaksen. Det kan komme som lidt af en overraskelse, da han faktisk har fået en del spilletid i den italienske klub på det seneste.
Derfor er der også mange, der har undret sig over, hvorfor Isaksen er blevet fravalgt. Den 22-årige stjerne havde dog ikke selv det store at sige, da han blev spurgt om fravalget.
"Det har jeg ikke så meget at sige til, og det er hans (Hjulmand, red.) valg. Jeg synes, jeg har gjort det godt, og det er det vigtigste. Jeg kan mærke, at jeg kommer tættere på holdet. Så jeg klør på, og så håber jeg, at jeg kan snige mig med til EM," sagde Isaksen ifølge Ekstra Bladet.
I denne forbindelse udtalte han også, at han selv føler, at han har niveauet til at være med på landsholdet. Derfor bliver han også ved med at tro på, at han én dag ender med at blive udtaget af Hjulmand.
Isaksen ønskede ikke at fortælle noget om, hvorvidt han havde været i kontakt med Hjulmand, inden hans tirsdag offentliggjorde sin trup.
Fodbold
Tennis