Af: Nicolai Busekist
|
04/09/2024 11:02
Mest læste i dag
Lazio-kantspiller Gustav Isaksen har fået en god start på den nye sæson, da han har scoret et enkelt mål i sine første tre kampe for den italienske klub.
Dette sker efter en udfordrende sæson og en langsom start på sæsonopstarten, hvilket førte til spekulationer om hans fremtid i klubben. Han blev sat i forbindelse med flere klubber, men han har ikke selv haft nogen interesse i at vinke farvel til Serie A-klubben.
Fra den danske landsholdslejr, hvor han er i fuld gang med at forberede sig til de to kommende Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien, reflekterede Isaksen over sin nuværende situation i Lazio. Han bemærkede den forbedrede atmosfære under den nye træner.
"Med den nye træner er situationen roligere. Det virker som om, at med Baroni er udsigterne nu mere langsigtede," sagde han ifølge mediet Foot Italia.
I forhold til sommerens transferrygter bekræftede Isaksen, at der havde været interesse fra andre klubber, men understregede sin forpligtelse til Lazio. Han kom også med en forklaring på, hvorfor han ikke havde interesse i at sige farvel til Lazio.
"Det ville have været en skam at have brugt et helt år på at lære alt i Lazio, kun for at tage et andet sted hen og skulle lære det hele igen. Så jeg sagde til min agent, at selvom et spændende tilbud skulle komme, ville jeg blive i Lazio med 99% sikkerhed," sagde han også.
Den unge danske talent udtrykte tillid til sit potentiale i den romerske klub. Derfor mener han også selv, at det rette for ham og hans karriere er at blive i den italienske klub.
"Jeg føler, jeg har potentiale til at blive en vigtig spiller for Lazio," lød det også fra den 23-årige Isaksen.
Fodbold
Tennis